Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Konvalbusk
Konvalbusk
Konvalbusk
Clethra alnifolia



Almindelig Konvalbusk (Clethra alnifolia) er en løvfældende busk med oprette hovedgrene og overhængende sideskud

Bar­ken er først gulgrøn med fine, brune prikker, derefter brun og lidt ru, og til sidst stribet i brunt og beige.

Knopperne er spredte, bittesmå, næsten prikformede og brune.

Bladene er omvendt æg­formede og ret smalle. Randen er skarpt savtakket. Oversiden og undersiden har omtrent samme, lysegrønne farve. Høstfarven er gul.

Blomsterne er samlet i tætte, endestillede aks. De enkelte blomster er femdelte, hvide og dufter godt (af Liljekonval eller måske snarere lidt Kejserbusk-ag­tigt).

Frøene modner sjældent i Danmark.

Rodnettet er fint forgrenet med masser af tynde siderødder

Konvalbusken er en lille busk med dejligt duftende hvide eller lyserøde blomster. Den udsøgte aroma tiltrækker sommerfugle og andre spændende insekter


Egenskaber:
Eksklusiv, rigt forgrenet busk med flødefarvede, stærkt duftende blomster.

Højde:
Ca. 2m.

Lys:
Sol - halvskygge.

Vand:
Normalt - rigeligt.

Jord:
God, varm, humusrig sandmuld eller tørveblandet lermuld.
Kalkfattig og veldrænet.

Pasning:
Omhyggelig plantning om foråret.
Dæk rodzonen med nogle cm fræsetørv hvert eterår.
Kun let udtynding af ældrved, når det behøves.


Amerikansk sjældenhed

Konvalbusk er en sjældenhed fra det østlige Nordamerika. Såvel karakteren som prisen gør den bedst egnet som solitær plante.

Men den giver helt bestemt tilbage med renter, hvor den trives.


Sommerens julelys

Den forgrener sig rigt til en regelmæssig vækst.

De flødefarvede blomster klaser sidder ranke som julelys og udsender i blomstringstiden i juli-september en kraftig duft af liljekonval.

Blomstringen er overdådig selv på skyggede steder.

Bladene er savtakkede og sundt mørkegrønne. De får en smuk efterårsfarve.

Busken anses for at kunne tåle industriluft.


Omhyggelig pasning

Konvalbusken kræver visse hensyn for at kunne klare sig i nordisk klima.

Den bør kun plantes på lune steder og i læ.

Plantebedet skal være godt tørveblandet og holde en svagt sur reaktion.

Jordfugtigheden bør være god, men busken tåler ikke stående vintervæde.

På let jord (ikke decideret sandjord) skyder Konvalbusken rigeligt med skud, der kan anvendes til formering.

Urteagtige stiklinge kan tages i juli.

Småplanterne overvintres frostfrit.


Beskæring i marts

Konvalbusken kan tyndes ud en anelse i marts eller skæres hårdt tilbage i foryngelsesformål. Rodskud kan fjernes i hele vækstsæsonen.

Udvalgte artikler
Søjleenebær

Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Drueagurker
Generelt er agurker ikke kræsne med jorden, dog skal du sørge for at din jord er godt drænet og har pH på omkring 6,5.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Plankevæk
Som værn mod støj og nysgerrige blikke eller for at skærme mod en grim udsigt. Afhængigt af formålet vælger man designet og materialerne efter deres forskellige egenskaber. Her følger en kort gennemgang af selve plankeværkets opsætning.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Alant
Alant er let at kende fra de andre gule kurvblomster med sine smalle, næsten trådformede randkroner , der sidder som en glorie omkring den store, flade skivekrone. Plantens vækst er tæt og kompakt. Stængler
Artikel kategori: Plantebeskrivelser